Hvorfor blive en Hjertesikker Zone?
Hvorfor blive en Hjertesikker Zone?
Øger chancen for at overleve ved hjertestop
I øger chancen for at overleve ved hjertestop, så borgere, gæster og kunder trygt kan færdes i jeres zone.
Vores mål er, at endnu flere danskere skal overleve hjertestop uden for hospital. Helt specifikt er målet, at 19% skal overleve et hjertestop udenfor hospital i Danmark.
I kan rede liv og samtidigt bidrage til kampen om at skabe et Hjertesikkert Danmark.
Konkret rådgivning i genoplivning ved hjertestop
I får konkret rådgivning til at styrke rutinerne for genoplivning efter hjertestop i jeres zone. I bliver uddannet i basal genoplivning og hurtig hjælp med hjertelungeredning og brug af en hjertestarter ved hjertestop.
Jeres zone bliver markeret på Danmarkskortet
Jeres zone bliver markeret på Danmarkskortet, og I får konkrete materialer til at vise, at I er en Hjertesikker Zone. Materialerne (synlighedspakken) består af klistermærker til opsætning på dør og vindue samt klistermærker, der kan påsættes hjertestartere. Derudover får I en akrylplade til ophængning på væg eller husmur og en skabelon til lokal pressemeddelelse. Samtidigt får I grafik til hjemmeside og sociale medier.
(Mængden af materialer varierer efter størrelsen på zonen.)
Bliv en del af fællesskabet
I bliver en del af et fællesskab, som arbejder for, at flere overlever hjertestop i Danmark. Om end jeres Hjertesikker Zone er i en bymidte, en virksomhed, lufthavn, fitnesscenter, idrætsforening osv., vil I alle blive en del af noget fælles – nemlig at redde liv.
Ønsker I at blive en Hjertesikker Zone og en del af fællesskabet, så ser vi frem til at tage imod jeres ansøgning.