Søg
Close this search box.

Livet efter hjertestop

Fravalg af genoplivning

Hvad skal du gøre i tilfælde af, at en person med hjertestop ikke ønsker genoplivning?

Det er en svær problemstilling at stå overfor. Her kan du blive guidet til, hvordan du skal handle i tilfælde af, at en person med hjertestop ikke ønsker genoplivning.

Regler på området

I dag kan personer, der ikke ønsker genoplivning, oplyse det i et behandlingstestamente. Folk, som er i et behandlingsforløb, kan ligeledes frasige sig genoplivning. Dog forudsætter disse situationer, at man er vurdereret habil til at kunne foretage sådan en beslutning.

Alle har pligt til at træde til og udøve genoplivning ifølge Straffeloven, hvis de er vidne til, at en person får hjertestop uden for hospital. 

Du må ikke miste livsvigtige minutter på at undersøge, om personen med hjertestop har sagt nej tak til genoplivning.

Selv, hvis et hjertestop har fundet sted for lang tid siden, skal du stadig udøve genoplivning. Kun en læge kan erklære, om en person er død.

Nye regler fra 2024

Det forventes, at fra 2024 kan personer over 60 år sige nej tak til genoplivning via MitID på sundhed.dk eller genne et fysisk dokument. Her får man syv dages betænkningstid, hvorefter ens ønske om fravalg af genoplivning træder i kraft.

Fravalget af genoplivning betyder, at hvis en person falder om med hjertestop uden for hospital, som har frasagt sig genoplivning, så skal genoplivningsforsøget stoppe, hvis sundhedspersonale kan oplyse om personens fravalg. Efter lovændringen vil det være muligt for vagtcentralen hurtigt at kontrollere, om fravalg af genoplivning er registreret. 

Nyhedsbrev - Hjertesikker Zone

Få nyheder om Hjertesikker Zone

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at følge med i, hvordan din organisation bliver en Hjertesikker Zone og bidrager til at øge chancen for at overleve et hjertestop.

Tilladelse til at sende nyhedsbrev
Dansk Råd for Genoplivning bruger dine oplysninger til at sende vores nyhedsbrev om DRG's aktiviteter på hjertestop- og strokeområdet.

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at trykke 'afmeld' nederst i de mails, som du modtager fra os eller ved at kontakte os på info@genoplivning.dk. Du kan læse mere om vores datapolitik her. Ved at klikke på knappen nedenfor, accepterer du, at vi må bruge dine oplysninger i overensstemmelse med disse vilkår.