Hvad er et hjertestop?
Hjertestop
Hvert år får ca. 5000 danskere et hjertestop uden for hospital, hvilket svarer til ca. 13 mennesker om dagen. I dag overlever omkring 13 procent af dem, der får hjertestop uden for hospital. Langt størstedelen af dem, der overlever et hjertestop, får ikke varige mén og kan leve et normalt liv.
I Danmark er vi generelt gode til at træde til, hvis vi er vidne til et hjertestop. Dog er det vigtigt, at vi alle bliver klogere på, hvordan man erkender et hjertestop, og hvad man skal gøre for at øge overlevelseschancerne. Læs med her og lær mere om hjertestop.
“Symptomer på en blodprop i hjertet er typisk smerter i brystet, og hvis disse opleves, skal der straks ringes 1-1-2. Hvis personen med brystsmerter er bevidstløs og uden normal vejrtrækning, er det vigtigt, at der påbegyndes hjertelungeredning med det samme”, forklarer Fredrik Folke, forskningsleder for Hovedstadens Akutberedskab.
Hvad er et hjertestop?
Når en person har hjertestop, pumper hjertet ikke længere blod ud til kroppens organer. Det medfører, at kroppens organer ikke får nok ilt og begynder at tage skade.
En person har hjertestop, hvis personen er bevidstløs uden normal vejrtrækning.
Du kan tjekke bevidsthed ved at ruske forsigtigt i personen og spørge: ”Er du okay?”. Hvis personen ikke svarer, er personen bevidstløs.
Derefter kan du tjekke vejrtrækning ved at skabe en fri luftvej og se, lytte og føle efter normal vejrtrækning i maksimalt 10 sekunder. Skab en fri luftvej ved at bøje personens hoved lidt tilbage og løfte hagen. Se, om brystkassen bevæger sig, lyt efter vejrtrækning og føl efter udåndingsluft mod din kind.
Hvis personen er bevidstløs uden normal vejrtrækning, skal du straks ringe 1-1-2 og påbegynde hjertelungeredning.
Hvis personen har en pacemaker eller ICD, skal du behandle dem på samme måde som alle andre.
Hvorfor får man hjertestop?
Et hjertestop skyldes i mange tilfælde en blodprop i en kranspulsåre, som forsyner hjertet med blod.
Hjertestop kan også skyldes en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, også kaldet hjertearytmi, der kan føre til hjertestop.
Symptomer på hjertestop
Hvis du oplever nogle af disse faretegn, skal du straks kontakte læge:
Smerter i brystet
Smerter i brystet
Pludselige vejrtræknings- problemer
Kramper
Klam og koldsvedende
Kvalme og opkast
Svimmelhed
Smerter i mellemgulvet
Hjertebanken
Genoplivning ved hjertestop
Hvis du er vidne til et hjertestop, er det vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre:
1. RING OP
Ring straks 1-1-2. Du kan også få en anden til at gøre det, hvis I er flere vidner til stede.
2. TRYK NED
Start hjertelungeredning. Giv 30 hårde tryk og to mund-til-mund indblæsninger. Gentag indtil ambulancen er fremme, og de overtager. Du skal trykke hårdere, end du tror. Det kan være hårdt at give hjertelungeredning, så skift gerne, hvis I er flere personer til stede. Klip, riv eller skær tøjet af personen med hjertestop, så du nemmere kan komme til.
3. GIV STØD
Brug en hjertestarter, hvis der er en til stede. Den sundhedsfaglige visitator på 1-1-2 ved, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig. Det er vigtigt, at I fortsætter hjertelungeredning, mens I påsætter hjertestarterens elektroder. Ved brug af hjertestarter er der langt større chance for genoplivning ved hjertestop. Her kan du se, hvor der er hjertestartere i Danmark.
Se filmen med de tre simple trin til genoplivning:
Genoplivning ved hjertestop hos børn
Genoplivning af børn følger de samme trin som for voksne. Dog er der forskel på, hvor hårdt du skal trykke ned på brystkassen afhængigt af barnets alder.
Hjertestartere kan sagtens bruges på alle børn uanset alder. Der kan være børneelektroder i hjertestarteren, som bruges på børn under 8 år. Hvis der ikke er børneelektroder i hjertestarteren, skal du bare bruge de voksenelektroder, der er. Oftest vil du på et barn skulle anbringe den ene elektrode på ryggen mellem skulderbladene og den anden på brystbenet. Er du i tvivl, kan du spørge den sundhedsfaglige visitator, når du ringer 1-1-2.
