Hjertestop og genoplivning

Hvis en person udtrykker, at have smerter i brystet, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, kvalme, koldsved og hjertebanken, skal du straks ringe 1-1-2 og sætte mobiltelefonen på højtaler, da det kan være tegn på et forestående hjertestop.

Hvis du ser, at en person er faldet om, kan det også være tegn på hjertestop. Undersøg for bevidsthed og normal vejrtrækning og ring straks 1-1-2 og sæt mobiltelefonen på højtaler.

Når en person falder om med hjertestop, er det vigtigt, at der reageres hurtigt. For at sikre overlevelse skal der sættes en kæde af reaktioner i gang, som kaldes for overlevelseskæden. Den består af følgende:

1. Tidlig erkendelse og hurtig alarmering til 1-1-2.
2. Tidlig hjertelungeredning for at vinde tid.
3. Tidlig defibrillering (hjertestarter), så hjerte kan genstartes.
4. Avanceret efterbehandling for at bevare livskvalitet for personen.

Hjertelungeredning består af hjertemassage og kunstigt åndedræt. Når du har ringet 1-1-2, sat mobiltelefonen på højtaler og afventer ambulancen, skal du straks påbegynde hjertelungeredning. Du kan få hjælp af den sundhedsfaglige i telefonen til at udføre hjertelungeredning.

Når du har konstateret, at der er tale om et hjertestop, ringer du straks 1-1-2, sætter mobiltelefonen på højtaler og påbegynder hjertelungeredning. Du sætter dig på knæ ved siden af den bevidstløse person og placerer dine hænder oven på hinanden midt på personens brystkasse, mens du med udstrakte arme trykker lodret ned på brystkassen, som skal trykkes mellem fem og seks centimer ned. Det gør du 30 gange med en trykhastighed mellem 100 og 120 tryk i minuttet. Herefter giver du to indblæsninger mund til mund. Du giver hver indblæsning, så brystkassen netop hæver sig og af en varighed på ca. et sekund. Du fortsætter med at give skiftevis 30 tryk og 2 indblæsninger, indtil der kommer en hjerteløber eller anden person med en hjertestarter eller ambulancepersonalet er klar til at tage over. Hjertelungeredningen kan desuden indstilles hvis personen med hjertestop viser tydelige livstegn som f.eks. normal vejrtrækning eller tydeligt vågner op. Du kan læse om, hvad du skal gøre, hvis du er vidne til et hjertestop her.

Dansk Råd for Genoplivning samarbejder med forskellige kursusudbydere i førstehjælp, hvor hjertelungeredning og brug af hjertestarter indgår.  Læs Dansk Råd for Genoplivnings guide til førstehjælpskurser her. 

1. Vagtcentralen vil sende hjerteløbere ud efter en hjertestarter og hen til personen, der har fået hjertestop. Alternativt hvis der er flere til stede ved hjertestoppet kan en af disse personer blive bedt om at hente den nærmeste hjertestarter.
2. Du blotlægger brystkassen og påbegynder hjertelungeredning.
3. Er der flere til stede ved hjertestoppet, lad en af de andre pakke hjertestarteren ud, tænde den og følg herefter dens instruktioner.
4. Er det muligt, skal du fortsætte hjertelungeredning, mens hjertestarteren tænder. Placér elektroder nøjagtigt som vist på brystkassen.
5. Mens hjertestarteren analyserer hjerterytmen, holder du afstand. Gør som hjertestarteren siger, når den har analyseret færdigt. Skal du støde, trykker du på knappen med strømtegn.
6. Den sundhedsfaglige visitator, du har i telefonen, vil også vejlede dig i at bruge hjertestarteren, hvis du ikke ved det.
   
   

Alle kan benytte en hjertestarter, og en hjertestarter kan også benyttes på alle uanset alder.

Hjertestartere er helt sikre at bruge. Der er nøjagtig vejledning, og visitatoren på 1-1-2 vil også kunne hjælpe dig.

Nej, du kan bruge en hjertestarter på alle uanset vægt, alder og potentiel ICD (pacemaker).

Du kan finde nærmeste hjertestarter her. Husk at vagtcentralen sender hjerteløbere ud for at hente hjertestarteren til dig, alternativt vil vagtcentralen kunne guide en af jer hen og hente den nærmeste hjertestarter, hvis I er flere ved hjertestoppet.