Viden om genoplivning
Hjertestop og genoplivning
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du få svar på dine spørgsmål vedrørende hjertestop og genoplivning.
Hjertestop:
Symptomer på hjertestop er typisk smerter i brystet, vejrtrækningsproblemer, kramper, koldsved, opkast, svimmelhed, smerter i mellemgulvet og hjertebanken. Hvis du oplever nogle af disse faretegn, skal du straks ringe 1-1-2. Du kan læse mere om livet efter hjertestop her.
Årligt får ca. 5000 danskere et hjertestop uden for hospital, hvilket svarer til ca. 13 mennesker om dagen.
Af dem, der får hjertestop uden for hospital, overlever omkring 13 procent. Langt de fleste får et normalt liv efterfølgende uden varige mén.
Et stroke er en blodprop eller blødning i hjernen, mens et hjertestop er, når hjertet stopper med at pumpe blod rundt i kroppen.
Symptomerne på et stroke kan være, at den ene side af ansigtet hænger, at den ene arm hænger og uklar og usammenhængende tale. Du skal straks ringe 1-1-2, hvis du eller en anden oplever symptomer på et stroke.
Læs mere om, hvad et stroke er her.
Dem, der overlever et hjertestop, får som oftest et normalt liv igen. 75% af dem, der overlever et hjertestop, er tilbage i deres normale arbejde eller hverdag inden for det første år. Jo hurtigere der ydes hjertelungeredning, og der anvendes en hjertestarter, jo større er sandsynligheden for et normalt liv efterfølgende. I den efterfølgende behandling vil der ofte indgå et rehabiliteringsforløb.
Det kan være, at man som hjertestopoverlever eller pårørende har brug for at finde fodfæste igen efter hjertestoppet. REPHA (Videncenter for Rehabilitering og Palliation) tilbyder et gratis og gruppebaseret rehabiliteringsophold, hvor overlevere og pårørende kan blive klogere på, hvordan man kan komme videre i livet efter et hjertestop.
Genoplivning:
Hvis en person udtrykker, at have smerter i brystet, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, kvalme, koldsved og hjertebanken, skal du straks ringe 1-1-2 og sætte mobiltelefonen på højtaler, da det kan være tegn på et forestående hjertestop.
Hvis du ser, at en person er faldet om, kan det også være tegn på hjertestop. Undersøg for bevidsthed og normal vejrtrækning og ring straks 1-1-2 og sæt mobiltelefonen på højtaler.
Når en person falder om med hjertestop, er det vigtigt, at der reageres hurtigt. For at sikre overlevelse skal der sættes en kæde af reaktioner i gang, som kaldes for overlevelseskæden. Den består af følgende:
- Tidlig erkendelse og hurtig alarmering til 1-1-2.
- Tidlig hjertelungeredning for at vinde tid.
- Tidlig defibrillering (hjertestarter), så hjerte kan genstartes.
- Avanceret efterbehandling for at bevare livskvalitet for personen.
Hjertelungeredning består af hjertemassage og kunstigt åndedræt. Når du har ringet 1-1-2, sat mobiltelefonen på højtaler og afventer ambulancen, skal du straks påbegynde hjertelungeredning. Du kan få hjælp af den sundhedsfaglige i telefonen til at udføre hjertelungeredning.
Når du har konstateret, at der er tale om et hjertestop, ringer du straks 1-1-2, sætter mobiltelefonen på højtaler og påbegynder hjertelungeredning. Du sætter dig på knæ ved siden af den bevidstløse person og placerer dine hænder oven på hinanden midt på personens brystkasse, mens du med udstrakte arme trykker lodret ned på brystkassen, som skal trykkes mellem fem og seks centimer ned. Det gør du 30 gange med en trykhastighed mellem 100 og 120 tryk i minuttet. Herefter giver du to indblæsninger mund til mund. Du giver hver indblæsning, så brystkassen netop hæver sig og af en varighed på ca. et sekund. Du fortsætter med at give skiftevis 30 tryk og 2 indblæsninger, indtil der kommer en hjerteløber eller anden person med en hjertestarter eller ambulancepersonalet er klar til at tage over. Hjertelungeredningen kan desuden indstilles hvis personen med hjertestop viser tydelige livstegn som f.eks. normal vejrtrækning eller tydeligt vågner op. Du kan læse om, hvad du skal gøre, hvis du er vidne til et hjertestop her.
Dansk Råd for Genoplivning samarbejder med forskellige kursusudbydere i førstehjælp, hvor hjertelungeredning og brug af hjertestarter indgår. Læs Dansk Råd for Genoplivnings guide til førstehjælpskurser her.
- Vagtcentralen vil sende hjerteløbere ud efter en hjertestarter og hen til personen, der har fået hjertestop. Alternativt hvis der er flere til stede ved hjertestoppet kan en af disse personer blive bedt om at hente den nærmeste hjertestarter.
- Du blotlægger brystkassen og påbegynder hjertelungeredning.
- Er der flere til stede ved hjertestoppet, lad en af de andre pakke hjertestarteren ud, tænde den og følg herefter dens instruktioner.
- Er det muligt, skal du fortsætte hjertelungeredning, mens hjertestarteren tænder. Placér elektroder nøjagtigt som vist på brystkassen.
- Mens hjertestarteren analyserer hjerterytmen, holder du afstand. Gør som hjertestarteren siger, når den har analyseret færdigt. Skal du støde, trykker du på knappen med strømtegn.
- Den sundhedsfaglige visitator, du har i telefonen, vil også vejlede dig i at bruge hjertestarteren, hvis du ikke ved det.
Alle kan benytte en hjertestarter, og en hjertestarter kan også benyttes på alle uanset alder.
Hjertestartere er helt sikre at bruge. Der er nøjagtig vejledning, og visitatoren på 1-1-2 vil også kunne hjælpe dig.
Nej, du kan bruge en hjertestarter på alle uanset vægt, alder og potentiel ICD (pacemaker).
Du kan finde nærmeste hjertestarter her. Husk at vagtcentralen sender hjerteløbere ud for at hente hjertestarteren til dig, alternativt vil vagtcentralen kunne guide en af jer hen og hente den nærmeste hjertestarter, hvis I er flere ved hjertestoppet.